Min slægtsbog

Som 13 årig kommer Jørgen Bruhn til søs som skibskok, men blev i 1801
anden styrmand og presses til at tage tjeneste på et engelsk orlogsskib,
hvorfra han dog hurtigt kommer fri og herefter sejler som
førstestyrmand.

I 1806 bygger han i Stenbjerghaf ved Flensborgfjord et lille fregatskib
med hjælp fra familie og venner. Året efter på en rejse til Vestindien
var Jørgen Bruhn's yngre broder Hans Ditlef med på sin første sørejse.

Under deres rejse hjem fra Vestindien udbrød der krig mellem Danmark og
England, og de blev intetanende opbragt af den engelske marine ud for
Scilly Islands (49 55 n, 6 15 v) ved indsejlingen til den Engelske
Kanal, og bragt til Plymouth.

Efter 2 år lykkes det Jørgen Bruhn at blive indlagt på et hospital i
London her fik han kontakt med Kapt. Fram, ligeledes fra Åbenrå.
Disse to lykkedes det at få kontakt med et prøjsisk kaptajn der vil
tage dem med som passagerer og sætte dem i land ved jyllands kyst.

Da de kommer til jyllands kyst sætter de en medbragt robåd i vandet og
sejler ind mod kysten. Herfra bliver de beskudt af kystmilitsen, men det
lykkedes dem dog at få kontakt med land og komme helskindet ind,
hvorefter de forærer båden til militsen, og drager hjem.

Vel hjemvendt lykkedes familien via deres kontakter i England at skaffe
en plads på et college til broderen Hans Ditlef. I de år hvor Hans
Ditlef er fange i england lykkedes det ham at sælge indretningen af
deres beslaglagte skib.Efter fire års fangenskab vender Hans Ditlef hjem.

Efter sin hjemkomst Kaster Jørgen Bruhn sig ud i kaperfarter, og komer i 1809
1810 til Norge på grund af dårligt vejr. Det er under denne sejlads han
træffer sin tilkommende Marie Borse.

Efter krigen hvor der endnu er krigsretstilstand køber han et skib og en
såkaldt licens der gør det muligt at sejle i konvoj under beskyttelse af
engelske orlogsskibe. Disse fragter indbragte gode penge.

Jørgen Bruhn vedblev med at føre skib indtil han o. 1820 forliste ved Kap med
"Indiske Paquet". Skibet var bygget for Meyer og Trier i København.

Herefter starter han på sin redervirksomhed, hvor han havde en lang
række skibe, 31, som han for størstedelens vedkommende havde været
eneejer af.

Da rederi branchen er noget ustabil vælger han også at være møller. Han
starter med i konens navn at låne 10.880 rdlr. af købmand Paul Davidsen
i Åbenrå. For disse penge startede han med at købe møller, han skulle
ialt have haft 7. Men med sikkerhed vides at han købte:
Nymølle og Slotsmøllen i 1823
Vejrmøllen i Åbenrå på auktion i 1827
Knappen i 1829, her bygges Stenbjergmølle i 1835
Jørgensgård teglværk
Ejendom nr 30 i 1826 og nr 29 i 1844 - begge Storetorv, Åbenrå

Jørgen Bruhn var udnævnt til Agent før 1848, og rådmand i magistraten i
Åbenrå fra august 1838. Under oprøret var han den eneste af magistratsmedlemmerne der
blev tilbage, og styrede derfor byen allene. Når Frederik VII var på
besøg i byen overnattede han selvfølgelig hos Agenten der var landets
største skibsreder.

I 1850 starter Jørgen Bruhn sit største project Kaløværft. Dette project
startes i skyggen af krigen hvor han udnytter den manglende overvågning
og bygger uden godkendelse af nogen myndighed. Efter nogen genvordighed med borgerne i Åbenrå får han dog i 1851kgl. bevilling til at drive skibsbyggeri på øen.På Kaløværft bygger han
indtil sin død 5 skibe.
Det første "Calløe" sejlede i 1853 ud med svigersønnen Georg Wildfang som kaptajn.
Det andet fregatten "Calcutta" blev søsat i 1855. Halvparten af dette skib tilhørte et handelshus i Kalkutta. Skibet betegnedes som et af de flotteste i verden, og på sin jomfrusejlads til Helsingør tegnede det også godt. Med Adolgh Bruhn som kaptajn forlod skibet Helsingør, men på grund af et ny udlagt fyrskib ved Læsø løb skibet på grund, og det var ikke til at redde.

"Cimber" var det største skib der forlod værftet, med Adolph Bruhn ved roret slog det mange rekorder.
Det sidste "Jørgen Bruhn" var dog ikke færdig
ved hans død.

Ved hans død var der et følge på ca. 300 personer, og kisten blev båret
af tømmerfolk til byens udkant, håndværksmestre til kirkegården og
kaptajner det sidste stykke til graven.

Straks efter faderens død brændte børnene al dennes korrespondance hos
Hans Bruhn på Nymølle.

Arven blev delt således at Hans fik Nymølle, Adolph fik huset på
Storetorv i Åbenrå, Ludolph fik Jørgensgård Teglværk, Georg fik Strågård
på Løjt, Anton kom til at bo på Kalø, og svigersønnen kapt. Jacobi
Wildfang fik vejrmøllen i Åbenrå medens rederi og værft førtes videre af
alle børn og svigerbørn under navnet "Jørgen Bruhns Sønner". Men som
mange havde ventet formåede de ikke at videre føre forretningerne der
langsomt smuldrede.